Ugens salme: Gud Helligånd tænd ild i vore tanker

Vi nærmer os pinse, og det kalder på en række klassiske salmer, som naturligvis skal fylde det meste. Dertil kan føjes en række nye salmer, bl.a. et par stærke, nye kirkesalmer fra ‘151 Salmer’ af Niels Brunse og Iben Krogsdal, som vil blive præsenteret om to, henholdsvis tre uger, efter at vi i næste uge skal møde eller gense en skøn, trinitarisk salme af Lisbeth Smedegaard Andersen. Det kan man så alt glæde sig til, men først er det pinse, og i denne uge skal vi møde en salme, som jeg kun nølende så optaget i ‘100 Salmer’… lige indtil vi sang den sammen i redaktionsgruppen. For så skal jeg love for, at der skete… og sker noget. En salme er først rigtigt en salme, når den har både tekst og melodi OG bliver sunget i et fællesskab. Prøv det, og gør det gerne med denne salme :-).

Om salmens tilblivelse skriver Holger Lissner selv: ”I 1999 sendte Betty og Peter Arendt mig den første af en lang række salmer, som de havde fundet rundt om i verden og gerne ville have oversat til dansk. Det var Håbstangoen ‘Fordi han kom’ (884), og året efter fik jeg en stak til oversættelse. Blandt dem denne salme, der hedder ‘Momento novo’, ‘Et nyt øjeblik’ eller som det hed i den oversættelse: ‘The moment is now’.
Det foregik på den måde, at jeg fik originalen med node og spansk og portugisisk tekst samt en engelsk oversættelse, og så udarbejdede jeg mine vers, så de passede til melodien. Jeg kan lidt italiensk, så jeg kunne nogenlunde gennemskue det spanske, men jeg kunne hurtigt se, at det ikke kunne blive en oversættelse tæt på originalen, for mange af de tekster, jeg fik, var der ikke ret meget gods i. Så hvis det skal kunne synges af en dansk menighed, måtte der en bearbejdelse til. Og melodien er jo herlig”.

Salmen er skrevet under indflydelse af befrielsesteologien, som er en teologisk retning, der også har haft en vis gennemslagskraft herhjemme via teologerne Jürgen Moltmann (1926-) og Dorothee Sölle (1929-2003). I sin originale sammenhæng er der tale om den latinamerikanske katolske kirkes forsøg på at forene teologi og social aktivisme under overskriften ‘Guds ord er for de fattige’. Undertrykkelsen af samfundets fattigste, både lokalt og globalt, var for de latinamerikanske befrielsesteologer et udtryk for menneskets syndighed, og det blev således opgaven at gå til kamp mod undertrykkelsen, dels nedefra i de såkaldte ‘basismenigheder’, men også ved en bredere politisk, marxistisk inspireret aktivisme. Befrielsesteologerne var mere optagede af de rette handlinger end af den rette tro, og salmen her udtrykker da også tydeligt dette handlingsperspektiv, dog på elegant vis sådan, at den første bevæger bliver Helligånden.

Salmen er formet som en bøn til Helligånden, ikke mindst i det gentagne omkvæd, hvor der bedes om, at Helligånden må komme og forvandle menigheden. Dette motiv, herunder anråbelsen ‘kom’ er særdeles velkendt fra Salmebogen: ‘Kom, sandheds Ånd!’ (DDS 300), ‘Kom, Helligånd, Gud Herre from’ (DDS 301), ‘Gud Helligånd! o kom’ (DDS 302), ‘Kom, Gud Faders ånd fuldgod’ (DDS 303), ‘Kom, Gud Helligånd, kom brat!’ (DDS 305) m.fl.

Bønnen handler dog ikke kun om Helligåndens handling, idet Helligånden ”må begynde at handle”, hvilket følgelig må betyde, at andre fortsætter med at handle. Handlingen har at gøre med forvandlingen, ikke kun af menigheden, men implicit også af det undertrykte samfund, der beskrives i vers 2. Det er for at gøre op med det samfund, hvor ”mennesker fryser og splittes på jord”, at Helligånden skal komme. I vers 3 tales om en forløsning og en lindring, der gror frem med Gudsriget på jord, vel at mærke på en sådan måde, at det ikke er helt klart, om forløsningen er dennesidig eller hinsidig. Eller begge dele.

Morten Skovsted

"; parent.insertBefore(oput, target); }());